Vi søger en analytisk og forretningsorienteret Senior Schedule & Inventory Manager til vores Network Revenue Management (NRM)-team. I rollen får du en central position, hvor du arbejder med planlægning, kapacitetsstyring og optimering af vores trafikprogram, samtidig med at du samarbejder tæt med både operationelle og kommercielle afdelinger.
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre den bedst mulige balance mellem kundernes behov, selskabets kapacitet og de kommercielle mål.
Om jobbet
Som Senior Schedule & Inventory Manager får du ansvaret for den daglige overvågning og optimering af fartplaner, kapacitet og salg på vores indenrigsruter, herunder servicekontraktruter.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Overvågning og styring af fartplaner, inventory og solgte rejser i rutenetværket.
- Analyse af bookingudvikling og kapacitetsbehov.
- Overvågning af markedet og konkurrenternes aktiviteter.
- Styring og optimering af fragtkapacitet i samarbejde med Cargo-afdelingen.
- Håndtering af rebooking ved ændringer i trafikafviklingen.
- Vedligeholdelse af Cargo Spot-systemet.
- Planlægning, koordinering og gennemførelse af test i forbindelse med nye produkter, systemopsætninger og partnerskabsaftaler.
- Bidrag til løbende optimering af trafikprogrammet.
- Håndtering af NRM-teamets fælles mailbox.
- Backup-funktion for Revenue Manager.
Stillingen indebærer desuden tæt samarbejde med OCC, Kundeservice, Stationstjenesten, Fragtafdelingen og øvrige interne interessenter.
Vi søger dig
Du motiveres af at arbejde med komplekse sammenhænge, dataanalyse og operationelle beslutninger. Du trives i et miljø, hvor der til tider er mange bolde i luften, og hvor din indsats har direkte betydning for virksomhedens drift og resultater.
Faglige kvalifikationer
- Har en kort eller længerevarende uddannelse med økonomisk eller kommercielt fokus.
- Har minimum 5 års relevant erfaring fra luftfartsbranchen eller tilsvarende komplekse driftsmiljøer.
- Har erfaring med Revenue Management, Inventory Management eller Network Planning.
- Har erfaring med Amadeus-systemer, herunder Inventory Management.
- Har solid forståelse for reservationer, ticketing og passagerhåndtering.
- Er en stærk bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel.
- Har gode engelskkundskaber og kan kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt.
- Har kendskab til IATA-principper og gerne certificering inden for Revenue Management.
Personlige kompetencer
- Struktureret og detaljeorienteret.
- Analytisk og løsningsorienteret.
- Beslutningsdygtig og handlekraftig.
- Robust og i stand til at bevare overblikket under pres.
- Nysgerrig og motiveret for at lære nyt.
- Samarbejdende og god til at opbygge relationer.
- Fleksibel og positiv over for forandringer.
Arbejdsforhold
- Stilling: Senior Schedule & Inventory Manager
- Afdeling: Commercial / Network Revenue Management (NRM)
- Reference til: Tomas Leth-Jørgensen
- Arbejdssted: Air Greenland
- Ansættelsesform: Fastansættelse
- Løn og vilkår: Løn efter kvalifikationer samt gældende overenskomst og personalepolitikker.
- Tiltrædelse: Efter aftale
Vi tilbyder:
Hos os får du en spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af vores rutenetværk. Du bliver en del af et engageret fagligt miljø, hvor samarbejde, ansvar og udvikling er nøgleord.
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med flere forskellige fagområder og bidrage til beslutninger, der har direkte betydning for både kunder, operation og virksomhedens resultater.
Ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores team?
Ansøg og kontakt til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tomas Leth-Jørgensen på TLJoergensen@airgreenland.gl
Bemærk, at du skal vedlægge straffeattest sammen med din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!