Vil du være med til at sætte retningen for line maintenance i Air Greenlands helikopteroperation og få en central lederrolle med fokus på sikkerhed, driftssikkerhed og udvikling?
Så har vi en nyetableret stilling til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Om stillingen:
Vi søger en erfaren leder til den nyetablerede stilling som Rotorwing Line Maintenance Manager med reference til Part-145 NP / Maintenance Manager.
Du får ansvaret for line maintenance på helikoptere og den daglige ledelse af ca. 22 teknikere fordelt på 8 line stationer i Grønland. Rollen giver dig mulighed for at skabe struktur og udvikle et fremtidssikret line setup i tæt samarbejde med Rotorwing Base Maintenance Manager.
Du planlægger, koordinerer og følger op på vedligeholdelsesaktiviteter, så arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende luftfartsregler, virksomhedens standarder og med mindst mulig nedetid.
Ansvarsområder:
·Sikre line maintenance af Air Greenlands helikoptere (H225, H155 og AS350)
·Lede og udvikle ca. 22 teknikere på line stationer i Grønland
·Planlægge, koordinere og følge op på det daglige vedligeholdelsesarbejde
·Sikre overholdelse af myndighedskrav, standarder og interne procedurer
·Koordinere med operationelle afdelinger for at minimere nedetid
·Bidrage til Lean-kultur, rapportering og ressourcestyring
Kvalifikationer:
·Stærke ledelses- og kommunikationsevner med evne til at sætte retning
·Struktureret og selvstændig arbejdsform med fokus på deadlines
·Gode IT-kompetencer og erfaring med vedligeholdelsessoftware
·Erfaring med helikoptervedligeholdelse, ledelse, luftfartsregler eller baggrund som flymekaniker er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
En central lederstilling i en udviklingsorienteret virksomhed med mulighed for reel indflydelse på line maintenance. Du bliver en del af Teknisk Afdelings ledelsesteam med fokus på sikkerhed, Lean, samarbejde og udvikling.
Løn fastsættes på individuelle vilkår. Hertil kommer ferierejse, pensionsordning, attraktiv forsikringspakke samt bolig- og flyttehjælp efter gældende regler.
Ansøgning:
Send din ansøgning via vores hjemmeside snarest muligt og senest den 1. september 2026. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist: 31. august 2026