Check -in assistent i Qaqortoq

Friske check in assistenter søges til vores station ved Qaqortoq lufthavn.

Er du social anlagt og gerne vil være med til at give rejsende en god start på deres rejse? Kunne du godt tænke dig en arbejdsplads med højt tempo og gerne vil indgå i et løsningsorienteret team der hjælper hinanden? Har du også interesse for at have en lidt anderledes arbejdsplads, hvor du ikke behøver at møde ind kl. 08.00 hver dag?

Så har du nu en chance for at blive vores nye Check In assistent fra den 1. juni eller efter aftale. Ansættelsen er i en begrænset periode fra 1. juni 2026 til 31. september 2026.

Om afdelingen:

Afdelingen ligger i den nye lufthavn.

Hele holdet arbejder på et skiftehold, således samtlige arbejdsdage er skemalagte. Hele holdet refererer til Stationslederen.

Som de fleste ved, plejer der være højsæson for flyrejsende hen over sommeren og ved andre særlige lejligheder, hvorfor du skal regne med at skulle arbejde i en ekstra travl arbejdsplads i disse perioder.

Om stillingen:

Stillingen er fuldtidsstilling på skiftehold, dvs. du kommer til at have skiftende mødetider, ligesom du kommer til at arbejde i weekender og helligdage. Hele afdelingen arbejder efter et skema, og der sørges derfor også for at, dine rettigheder om hviletider bliver overholdt.

Dine kvalifikationer:

• Det ville være fordel hvis du i forvejen har kendskab til vores IT-systemer, men dette er ikke et krav, da oplæring er en mulighed for de rette kandidater

• Du kan arbejde selvstændigt, er beslutningsdygtig- også når det går stærkt

• Du er stabil og serviceminded

• Du taler kalaallisut, dansk og engelsk

Dine opgaver:

• Checke rejsende ind

• Trafikafvikling

• Formidling af passager information og yde service

• Lettere administrativt arbejde

For at kunne søge og få tilbudt jobbet, er uddannelse som trafikassistent ikke et krav, men er en god fordel. Hvis du finder stillingen interessant og er kvalificeret, vil du komme i betragtning.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder løn og ansættelseskontrakt i henhold til HK Service Hovedstaden overenskomsten efter kvalifikationer og erfaring.

Hvis stillingsopslaget har fanget din interesse, men du mangler lidt flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Stationsleder Suulut E. Krogh op tlf. +299 385074

Ansøgningsfrist: 31. maj 2026