Security Assistent
Vil du være med til at sikre datasikkerhed og tryghed for Air Greenland? Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst Security Assistent til vores Security afdeling.
Om stillingen
Som Security Assistent bliver du ansvarlig for udvidede baggrundstjek på både nye og eksisterende medarbejdere, samt koordinering af lovpligtige security awareness-kurser. Du vil indgå i den daglige administration i security-afdelingen og bidrage til optimal datasikkerhed og sporbarhed gennem vedligeholdelse af det elektroniske P-secure system.
Dine primære opgaver
- Udføre udvidede baggrundstjek og følge op på gennemførelse af security awareness-tests
 - Systematisere og vedligeholde P-secure systemet for datasikkerhed og sporbarhed
 - Håndtere daglige henvendelser og koordinere processer relateret til baggrundstjek
 - Bestille GAIR id-kort til medarbejdere
 
Dine kvalifikationer
- Du er struktureret og har ordenssans
 - Du har erfaring med administration og gerne kendskab til datasikkerhed
 - Du arbejder selvstændigt og har gode samarbejdsevner
 - Du har relevant uddannelse eller erfaring inden for området
 
Vi tilbyder
·En udfordrende stilling, i en spændende afdeling, i en dynamisk virksomhed, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
·Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig ferie frirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.
Diversitet
Vi forpligter os til at sikre en inkluderende rekrutteringsproces og opfordrer alle uanset baggrund til at ansøge.
Vi værdsætter mangfoldigheden af perspektiver, erfaringsbaggrunde og kulturer, og vi tror på, at talentfulde medarbejdere med forskellige livserfaringer er afgørende for at nå vores mål om at løfte Grønland.
Straffeattest: Iht. krav vil vi, ved indkaldelse til en samtale ved os, som minimum anmode om kopi af en gyldig privat straffeattest.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Security Manager, Rita Skifte på mail: rit@airgreenland.gl
Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.