Kommunikationskonsulent

Bliv en del af Air Greenlands Bæredygtigheds- og Kommunikationsafdeling

Air Greenland er i en rivende udvikling og står overfor en spændende fremtid med udvidelser af lufthavne og øget turisme. Vores vision er intet mindre end at skabe eventyret, sikre hverdagen og løfte Grønland sammen med den lokale turistbranche - alt sammen med en solid bæredygtig tilgang.

Vi stræber efter at være vores kunders første valg, og ønsker at forstærke vores evne til at knytte landet sammen. For at opnå dette mål, er vi nu på udkig efter en engageret kommunikationskonsulent, med en kreativ tilgang til både intern og ekstern kommunikation. Opstart ønskes pr. 1. september, eller efter nærmere aftale.

Dit ansvarsområde

I Kommunikationsafdelingen på vores hovedkontor i Nuuk bliver du en del af et kompetent team. Hvori der sidder en Bæredygtighedskonsulent, Communicationsmanager og Direktør for Bæredygtighed- og kommunikation (Chief Sustainability Officer).

Afdelingen arbejder på en opdateret kommunikationsstrategi med definerede mål, som du også vil kunne præge. Du vil sammen med afdelingen bidrage til formidlingen af vores kommunikationsstrategiske indsatser iht. nuværende og kommende kommunikationsstrategi. Du vil arbejde med vores kommunikation om bæredygtigheds-initiativer og vil have en redaktionel rolle i udarbejdelsen af vores års- og bæredygtighedsrapport. Du vil også arbejde med kommunikation gennem vores SoMe-kanaler ud fra Community Management Manualen. Desuden vil du drive kommunikationsafdelingens del af hjemmesiden på www.airgreenland.gl, ligesom du vil indgå i en driftsvagtordning indenfor arbejdstiden.

Dine opgaver vil spænde bredt og inkludere tekst-, video- og lydproduktioner til vores forskellige kommunikationskanaler. Du vil udarbejde pressemeddelelser, kommunikationsplaner og samarbejde tæt med Communications manager og kolleger, for at sikre en effektiv kommunikation både internt og eksternt.

Air Greenland er en dynamisk arbejdsplads, fyldt med spændende historier. Du vil blive overrasket over den høje aktivitet og alsidigheden i jobbet samt tempoet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra forskellige afdelinger i Air Greenland, samt med vores eksterne partnere og leverandører.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring inden for strategisk kommunikation, samt et solidt kendskab til forskellige digitale kommunikationskanaler. Du brænder for din faglige ekspertise, men er også en holdspiller, der søger de bedste løsninger gennem samarbejde. Med din gode projektledelse og strukturerede tilgang til opgaver, formår du at se tingene fra flere perspektiver.

Vi forventer at du opfylder følgende kriterier:

Uddannelse inden for virksomhedskommunikation, journalistik eller anden relevant baggrund

• Erfaring fra lignende stillinger

• Højt færdighedsniveau inden for skriftlig kommunikation - på både grønlandsk, dansk og engelsk

• Dybdegående kendskab til det grønlandske samfund

• En lærenem og nysgerrig tilgang til digitale kommunikationskanaler

Hvis du ønsker at være en del af Air Greenlands spændende rejse mod at forme fremtiden for luftfart og bæredygtig udvikling, så hører vi gerne fra dig. Sammen kan vi gøre en forskel for Grønland og skabe en endnu stærkere forbindelse for vores passagerer og landet som helhed.

Vi tilbyder

En attraktiv og udfordrende stilling i en spændende og til tider hektisk hverdag.

Der vil være mulighed for relevante kompetenceopbyggende kurser, i forhold til stillingens krav indenfor kommunikationsudvikling og optimering.

Vi tilbyder løn i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer en årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning, samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkes, gruppelivs- og hospitalsdækningsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Chief Sustainability Officer, Inga Dora G. Markussen på telefon +299 34 32 47 eller e-mail: idm@airgreenland.gl

Du er også velkommen til at læse seneste årsrapport for Air Greenland her: https://www.airgreenland.dk/om-os/ledelse-og-bestyrelse/arsrapport/

Straffeattest: I henhold til vores krav, skal du ved indkaldelse til samtale hos os, som minimum medbringe en kopi af en gyldig privat straffeattest.


Ansøgningsfrist: 29. juli 2025