E-commerce manager
Air Greenland er i en rivende udvikling og står overfor en spændende tid med lufthavnsudvidelser og øget turisme. Vi skal være klar til at gribe de nye muligheder og samtidigt stå mål med en øget konkurrencesituation. Her er vores e-Commerce platform helt afgørende. Vi skal sikre en tilgængelig, intuitiv og moderne online booking portal som kunderne ynder at vender tilbage til.
Den digitale kunderejse er i konstant udvikling, og derfor søger vi en digital projektleder (Product owner) med særligt ansvar for vores online bookingportal, som skal sikre at Air Greenland er top of mind, når kunden skal vælge rejsemål.
Afdelingen:
Du vil indgå i et kompetent team på seks medarbejdere i Marketing- og Kommunikationsafdelingen i Nuuk. Sammen med resten af teamet skal du være med til at styrke kundeoplevelsen gennem hele online-universet.
Dit ansvar vil særligt være online bookingportalen og udviklingen af denne i tæt samarbejde med eksterne konsulenter og bureauer. Herudover vil du sammen med den øvrige afdeling idéudvikle og eksekvere på en dynamisk kampagnestrategi og hjælpe med at optimere onlinesalget blandt andet via den digitale kundeklub Club Timmisa. Du vil dermed i høj grad sammen med resten af teamet og marketingchefen få mulighed for at påvirke de strategiske indsatsområder og aktivite-ter på hele eCommerce området i Air Greenland.
Vi søger en erfaren digital projektleder, der brænder for at udvikle vores e-Commerce platform med særlig fokus på, at:
- Koordinere, planlægge og skabe fremdrift på online udviklingsprojekter – med særlig fokus på optimering og UX af kunderejsen på bookingflowet
- Projektleder for udviklingen af Club Timmisa appen i samarbejde med bureau
- Sammen med den øvrige afdeling sparre omkring permission marketing via marketing automation platformen Agillic
- Tracking og opsætning af rapportering fx google analytics i samarbejde med marketingbureau
- I samarbejde med bureau sætte rammerne for SEM / SEO
Kompetencer:
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring indenfor eCommerce, udvikling og drift af online platforme. Du sætter en ære i din faglige ekspertise, men søger den bedste løsning i samarbejde med andre. Du har et godt projektledergén og en god ’hands on’ tilgang til løsningen af dine opgaver, samt blik for at se tingene fra flere forskellige synsvinkler.
Vi leder efter en kandidat, som har:
- Stærkt blik og eksekveringsevne indenfor den digitale kunderejse
- Skarp projektleder
- Solid erfaring eller uddannelse indenfor eCommerce, digital arkitektur, UX, UI, digital kunderejse eller lign. – kendskab til Amadeus er en fordel
- Erfaring med marketing automation og CRM-systemer
- Teknisk flair og solid erfaring med CMS eller basal HTML-forståelse
- Gerne erfaring fra rejse- eller flybranchen
- Kendskab til Grønland
- Stærk projektleder profil
- Gode formidlingsevner
Vi tilbyder:
En attraktiv og udfordrende stilling i en spændende og til tider hektisk hverdag. Der vil være mulighed for relevante kompetenceopbyggende kurser i forhold til stillingens krav indenfor online salg og markedsføring. Vi tilbyder løn i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer en årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning, samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkes, gruppelivs- og hospitalsdækningsforsikring.
Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Kommunikation & Marketing chef Katja Vahl - Telefon +299 34 34 51 - mobil +299 58 92 59 eller e-mail kvh@airgreenland.gl